Udskriv siden

Færdselsregler på gården


Da det er bestyrelsens udtrykkelige ønske at du – og alle andre – skal befinde sig godt - på en pæn og velholdt Dalumgård Rideskole, beder vi dig om at overholde nedenstående – og i øvrigt vise almindelig hensyn til heste og mennesker på ”gården”.

1. På staldgangen skal hesten så vidt muligt stå ud for sin egen boks. Den må kun stå der så længe den ordnes og du er der.

2. Rens hove inde i boksen eller lige ud for din boks. Inden du trækker nogen steder.

3. Hold altid staldgangen ren. Fej altid ind/op efter dig – så snart du har svinet og overalt hvor du har svinet. Opfejning kommes i de dertil indrettede møgbøtter! Eller i din egen boks! Mens du rider opbevares dækner, strigler og lign. i boksen.

4. På hver boksdør må der kun hænge en grime og et træktov. Det hele skal hænge pænt og må ikke røre gulvet. Striglekasse og andet opbevares i det tildelte skab.
Våde dækner kan tørres på stativet i kasserummet. Husk at fjerne dem når de er tørre!

5. Sadelskabe og lign. skal stå i de udendørs kasserum. (Aldrig på staldgange) Hvis der ikke er flere pladser, må skabet tages med hjem!

6. Vandspiltov og vask/bord samme sted skal rengøres efter brug. Klatter, jord og lign. fejes op og kommes i baljen.

7. ”Bruserne” i vandspiltovet hænges op efter brug.

8. Løst hø må kun transporteres i sække eller lignende. Alle former for hø må kun opbevares på loftet. (I den side der vender væk fra møddingen – pga. brandfare)
Fra sæson 2006: INTET HØ PÅ LOFTET. Hestene får så hø som en del af foderet. Nærmere herom senere.

9. Løbefoldene og de små græsfolde må kun benyttes 1 time ad gangen. Se på tavlen ved vandspiltovene om de er optaget eller evt. lukkede (af hensyn til græsset.) Fællesfolden, (den bagerste af de 2 små folde ved springopvarmningen) kan bruges ubegrænset. Dog kun med max. 7 heste ad gangen.

10. De store græsfolde benyttes kun til elevhestene.

11. En fold forlades altid lukket. Dvs. at selv om den er tom, skal trådene sættes på igen. Låger skal lukkes.

12. Longering skal foregå i det lille ridehus, eller udendørs.

13. Springning uden undervisning – kun søndag mellem kl. 7 og 10 – og kun for dem der modtager undervisning i springning. Tidspunkt for springning skal aftales med staldvagten senest dagen før. Benyt kun gammelt springmateriel.

14. Åbningstider skal overholdes. Hverdage lukkes kl. 22.00, helligdage og weekends kl. 18.00

Daglig leder er vores berider Jon D. Pedersen, der sammen med beridereleverne forestår den daglige drift.. Al henvendelse om røgt og pleje, mangler og forbedringer bedes derfor rettet til Jon, evt. til beridereleverne.

Driftsudvalget/Bestyrelsen