Udskriv siden

Om elevskolen

 

Velkommen til Dalumgårds elevstalds side!

Dalumgård rideskole har plads til alle, uanset alder og evner. Der undervises primært i dressur, men man rider også tur, springer, leger ponygames mv. 

Vi arrangerer elevstævner for alle klubbens elevryttere, hvor rytterne kan konkurrere med andre elevryttere på deres eget niveau, cafeteriaet er åbent og der er opvisning og hygge af forskellig art. Ind i mellem er der også arbejdsweekend/-dage hvor vi sørger for at holde elevstalden i ordentlig stand, så det er et rart sted at være.

Mandag til torsdag er der ponyhold om eftermiddagen for let øvede til meget øvede børn og unge. Om aftenen er der voksenhold for voksne ryttere, begyndere som øvede. Disse hold undervises af Dalumgårds beriderelever og alle hold varer en time. Rytteren sørge selv for hesten både før og efter endt ridning. På alle hold koncentrer undervisningen sig om opstillingen, kontrol over hesten og forskellige rideøvelser afstemt efter rytterens, hestens og holdets kapacitet.

Ridetiderne er følgende: Mandag 15-18 pony(børn og unge) 18.30-20.30 hest(voksen). Tirsdag 15-18 pony(børn og unge) 18-20 hest(voksen). Onsdag 18-19 pony(børn og unge) 19-20 hest(voksen) og Torsdag 15-18 pony(børn og unge) 18.30-20.30 hest(voksen).

Fredag eftermiddag og lørdag formiddag er der undervisning for de mindste, minimum 5 år, og nybegyndere, der prøver ridning for første gang og måske har brug for en til at trække hesten. På holdene er der to faste hjælpere, der sadler heste op og trække/hjælpe ryttere, der måtte have brug for det. Hvis der er behov for flere til at trække hestene opfordre vi forældre til deltage. Holdene for de mindste og for nybegyndere varer en halv time. Efterhånden som børnene bliver dygtigere, rykker de op på et hold, der varer en time, og derefter til et almindeligt ponyhold. Undervisningen for nybegynderere koncentrerer sig om rytterens opstilling, balance og kontrol over hesten, samt at omgåes hesten i ridehus og stald. I starten rides der kun i trav og skridt, men når rytteren har kontrol over hesten og er klar til næste niveau introduceres gallop. De ryttere der rider en time, skal selv sørge for hesten før og efter endt ridning.

Ridetiderne er følgende: Fredag 15-16 begynder en time, 16 - 18 begynder en halv time og 18-19 begynder en time. Lørdag 10-11 begynder en halv time, 11-12 begynder en time og 12-13 begynder en halv time.

Det er muligt at få halvpart på elevhestene. Det vil sige, at man fredag-søndag må ride hesten man har halvpart på i en time. Fredag og lørdag skal hestene være til rådighed imens der er undervisning, så halvparterne må ride hestene bagefter. Halvparterne sørger for at vedligeholde hestens udstyr.

Hvis du har lyst til at gå til ridning på Dalumgård  så ring til kontoret tlf. 66174699 mandage mellem 17.15 og 19.00 og aftal en prøvetime, eller mød op i den lille ridehal og se hvad vi laver. Husk når du eller dit barn skal ride første gang, så skal I have ridehjelm eller cykelhjelm på og helst gummistøvler, eller andre smalle støvner uden hæl.