Udskriv siden

Camilla og Rikke skaffede medaljer til Danmark

Af: Anne Charlotte Bak

1 soelv og 1 guld-medalje ved Nordisk Mesterskab

Torsdag den 26. juni medvirkede juniorrytter Rikke Bøllingtoft på Domingo Kilen og young-rider Camilla Bill Rasmussen på Ratzo til at Danmark fik to medaljer til Nordisk Mesterskab i Skövde i Sverige.

Rikke Bøllingtoft og Domingo Kilen leverede et flot ridt til 66,9 %, og var dermed medvirkende til at Danmarks landshold for juniorer vandt en flot sølvmedalje til Nordisk Mesterskab. Rikke og Domingo sluttede som nr. 2 i klassen denne dag og var bedste danske juniorrytter.

Camilla Bill Rasmussen og Ratzo var i ilden senere på dagen, og leverede ligeledes et fantastisk ridt, der blev belønnet med 67,1 % og dermed sikrede Danmarks landshold for ungryttere en flot guldmedalje og titlen som Nordiske mestre. Camilla og Ratzo var ligeledes bedste danske i holdkonkurrencen og sluttede på en flot 3. plads i klassen denne dag.

Individuelt opnåede Rikke Bøllingtoft og Domingo Kilen en 4. plads til Nordisk Mesterskab for juniorer og Camilla Bill Rasmussen og Ratzo sluttede individuelt som nr. 5 for youngriders.

Godt gået og tillykke til pigerne!

      

 

03.07.2008