Dalumgård Rideklub skal dyste om fynsmesterskabet i dressur for hold 2008
Af: Anne Charlotte Bak
på søndag den 9. november på Fyens Rideklub.
Søndag den 9. november skal et hold af fire dressurekvipager fra Dalumgård Rideklub kæmpe om fynsmesterskabet i dressur for hold 2008. Mesterskabet foregår på Fyens Rideklub i Tarup, Odense.
Holdet fra Dalumgård Rideklub består af fire meget dygtige ryttere, nemlig: Christine Winther Prip på Pink Floyd, Michella Bill Rasmussen på Magic Touch, Rikke Sofie Bøllingtoft med San Rabino og Camilla Bill Rasmussen på Ratzo.
Fyensmesterskabet bliver afviklet i to dressurprogrammer - LA 4 og MB 1 dressur. Christine og Pink samt Rikke og Rabino skal ride LA 4 dressur, og Michella og MT samt Camilla og Ratzo skal ride MB 1 dressur.
Mesterskabet starter kl. 12.10 med LA 4 dressur, og pigerne vil gøre deres aller ypperste for at vinde dette fyensmesterskab! Så kom ud på Fyens Rideklub og vær med til at heppe holdet til sejr!
06.11.2008