Nye stalde på Dalumgård
Af: Anne Charlotte Bak
i henhold til lov om hestehold
9. juli 2009
Vedrørende: Ombygning af staldene.
Nye Röwer & Rüb bokse opsættes samt vaske og klargøringspladser i hver stald.
For at opfylde den nye lov om hestehold skal vi have helt nye stalde og bokse på Dalumgård Rideklub. Rideklubbens målsætning er, at inden for de næste par år vil alle lovens krav være opfyldt, såsom udluftning, boksstørrelse, lofthøjde og lysindfald.
Ombygningen af staldene påbegyndes mandag den 13. juli 2009 med nedrivning først af kort stald og efterfølgende nedrivning af lang stald.
Det forventes hele ombygningen vil tage ca. en måned til indvielse af de nye stalde ca. medio – ultimo august.
Hestene fra staldene, der ombygges flyttes til store teltbokse (3,5m * 3,5m), som opstilles i det lille ridehus eller til bokse i elevstalden.
Er der spørgsmål til projektet, er I meget velkommen til at henvende jer til bestyrelsen eller Jon.
Sommerhilsner
Bestyrelsen
09.07.2009