Olympiske medaljer til Annika & April!
Af: Anne Charlotte Bak
VIRKELIG SEJT!!
Dalumgård Rideklubs helt utroligt dygtige handicap-rytter Annika Lykke Dalskov og hendes fantastiske Alfarvad April Z hentede to medaljer ved de netop overståede Paralympiske lege i Hong Kong.
I det individuelle paralympiske mesterskab red Annika og April d. 9 september sig til en super flot sølvmedalje i grad III med et ridt til hele 71,040 %. Kun 0,4 % skilte Annika og April fra guldmedaljen, som blev vundet af den tyske rytter Hannelore Brenner med 71,440 %.
To dage efter, den 11. september, skulle Annika & April kæmpe om medaljer igen i den individuelle kür-finale. Her blev det til den anden paralympiske medalje, nemlig bronze, til Annika Lykke Dalskov & Alfarvad April Z efter et meget flot og med stor sværhedsgrad gennemført kürprogram, der blev honoreret til flotte 73,222 %.
VIRKELIG FLOT AF DEN REGERENDE VERDENSMESTER NU OGSÅ AT HAVE OPNÅET HELE TO PARALYMPISKE MEDALJER!
KÆMPE STORT TILLYKKE TIL ANNIKA & APRIL FRA HELE DALUMGÅRD RIDEKLUB!

15.09.2008