TILLYKKE
Af: Anne Charlotte Bak
til exam. beridere Karina og Thomas
Dalumgård Rideklubs dygtige beriderelever Karina Kjeldsen og Thomas Sigtenbjerggaard er nu examinerede beridere.
Fra mandag den 8. juni til onsdag den 10. juni blev der afholdt eksaminer i berideruddannelsen på Vilhelmsborg Ridecenter ved Århus. Dalumgård Rideklubs to meget dygtige 6. års beriderelever Karina og Thomas viste deres kunnen og flotte ridning i bl.a. dagligt arbejde og konkurrenceridning i både dressur og springning samt instruktørgerning og kan efter veloverstået eksamen og 6 års hårdt slid nu kalde sig exam. berider.
Thomas har været beriderelev på Dalumgård Rideklub i 5 år og Karina har været her i 3 år. Alle på Dalumgård har været utrolig glade for Karina og Thomas og nydt godt af deres ekspertise til undervisning, ridning og hårde flid i stalden.
Karina Kjeldsen skal nu til Thisted Rideklub og være berider pr. 1. august og Thomas Sigtenbjerggaard starter hos Helgstrand Dressage i Ålborg ligeledes pr. 1. august.
Vi ønsker alle Karina og Thomas stort tillykke med eksamen og al mulig held og lykke i fremtiden!
Karina Kjeldsen & Viago af Helfin
Thomas Sigtenbjerggaard
15.06.2009