Svar på prøver

05-05-2021

Kære alle

Som nævnt nedenfor så havde vi en mistanke om herpes 1 ved en af vores privatheste. Dette har heldigvis vist sig ikke at være tilfældet. Hesten er smittet med den noget mildere version som hedder EHV-5. 

Der er dog fortsat smitte af EHV-5 i stalden så sørg stadig for at kun tage kontakt med den hest du rider på. Hvis du skal i kontakt med andre heste uden for DAR vil det være rigtig god stil at skifte tøj og sørge for at vaske hænder osv. grundigt så du ikke tager smitten med videre.

Vh bestyrelsen

 

Kære alle

Vi har desværre fået en hest, som står opstaldet i vores privatstald, der har symptomer på herpes 1. Der er blevet taget prøver på hesten og indtil vi har fået svar på prøven er stalden i karantæne. Det vil sige ingen heste udefra må komme i staldene og ingen heste fra DAR må forlade DAR.

Hvis du er elevrytter så må du stadig gerne komme til undervisning, men du må kun have kontakt med den hest du rider på. Hvis du er i tvivl så tag kontakt til din underviser.

Sørg for at skifte tøj og vaske dig selv grundigt, hvis du skal i kontakt med andre heste efter du har været på DAR.

Vi håber naturligvis på negativt svar og alt det bedste for den syge hest.

Venlige hilsner fra bestyrelsen.