VED EN FEJL ER VI KOMMET TIL AT TILDELE HESTE FØR DEN 1. APRIL OG VI ER HELT BOOKET OP. SÅ DET BETYDER AT HVIS DU ER PART OG ENDNU IKKE HAR TILMELDT DIG, SÅ KOMMER DU PÅ VENTELISTE OG HVIS DER KOMMER ET AFBUD OG HESTEN PASSER TIL DIG BLIVER DU KONTAKTET MED DET SAMME. VI BEKLAGER RIGTIG MEGET FEJLEN.
Hvis du har part på en af elevskolen heste eller ponyer er det her du tilmelder dig. Husk at tilføje navnet på den der skal tilmeldes, personens alder, en mail-adresse og forældres mobilnummer i kommentarfeltet nedenunder. Derudover må du også meget gerne notetere hvem I har part på.
Hvis du har 1/2-part og du tilmelder dig inden den 1. april er du garanteret at få din partshest til lejren.
Hvis du har 1/4-part og begge 1/4-parter tilmelder sig lejren bliver der trukket lod om ponyen/hesten. Den som taber får mulighed for at deltage på en af de tilbageværende ponyer og heste, hvis der efter beriderelevernes vurdering er en pony/hest der passer til rytteren. Da der er flere 1/4-parter der højst sandsynligt skal have en anden pony/hest blandt de resterende ponyer/heste er det først-til-mølle. Det vil sige den 1/4-partsrytter der har tabt sin lodtrækning og har tilmeldt sig først bliver tildelt en pony/hest først (den skal dog passe til rytterens niveau og størrelse), derefter får den 1/4-partsrytter der har tabt sin lodtrækning der har tilmeldt næst tildelt en pony/hest osv. Man er altså ikke garanteret en plads på ridelejren selv om man har 1/4-part, da vi kun har et begrænset antal heste/ponyer.
Hvis du tilmelder dig efter den 1. april er du ikke garanteret hverken din partshest eller en anden hest, der er det efter først-til-mølle princippet sammen med elevrytterne.
Det koster 1600 kr. + gebyr at deltage, men dette vil først blive opkrævet senere. Derudover vil alle, der deltager blive bedt om at medbringe en snack til hele holdet. Endelig hvis der er nogle forældre der har mulighed for at hjælpe vil det også være fantastisk. Vi får bl.a. brug for ekstra bemanding i forbindelse med nogle af måltiderne. Mere herom senere :-)
Du kan se den samlede invitationen til ridelejren her.
RIDELEJREN ER HELT BOOKET OP, MEN DU MÅ GERNE SKRIVE DIG PÅ OG SÅ BLIVER DU KONTAKTET HVIS DER MOD FORVENTNING SKULLE KOMME EN LEDIG PLADS :-)
Det er her du tilmelder dig, hvis du kunne tænke dig at komme med på DARs ridelejr og du ikke er partsrytter.
Husk at tilføje navnet på den der skal tilmeldes, personens alder, en mail-adresse og forældres mobilnummer i kommentarfeltet nedenfor. Derudover må I gerne notere minimum 2 heste/ponyer som rytteren kunne tænke sig at ride på. Endelig skal i skrive hvilket hold rytteren rider på normalt.
Ridelejren plejer at være meget populær og det er ikke nemt at få plads. Derudover har parter første-ret til deres heste/ponyer og der er derfor ikke altid så mange heste tilovers. Det svinger dog meget fra år til år, så tilmeld dig endeligt hvis du gerne vil med og så krydser vi fingrer for at der bliver en hest ledig til dig.
Hestene bliver fordelt efter først-til-mølle. Dog bliver der taget hensyn til at hest og rytter skal passe sammen. Det er 100% rytternes undervisere, der skal sige god for at pony/hest og rytter passer sammen og at det er forsvarligt.
Betaling for lejren som er på 1.600 kr + gebyr vil blive opkrævet senere når man er sikker på at have fået en plads.
Alle der deltager vil blive bedt om at medbringe en snack til hele holdet. Endelig hvis der er nogle forældre der har mulighed for at hjælpe vil det også være fantastisk. Vi får bl.a. brug for ekstra bemanding i forbindelse med alle måltiderne. Mere herom senere :-)
Man får senest besked den 20. maj om man har fået en plads på lejren, det vil dog være muligt at tilmelde sig indtil 20. juni i tilfælde af at vi skulle have flere heste til overs.
Du kan se invitationen her.
HUSK AT I SKAL VÆRE LOGGET IND PÅ RYTTERENS NAVN :-)
Dem som har fået en mail om at de har fået en plads på årets ridelejr på DAR skal betale her. Derudover bedes alle i samme ombæring gå ind under Frivillighed -> Ridelejr 2023 her på hjemmesiden og vælge én proviant pr. rytter som man medbringer på lejren.
Endelig har vi brug for en ekstra hånd til alle måltiderne - dette kan man som forældre også melde sig til inde under Frivillighed -> Ridelejr 2023. Man er velkommen til at melde sig til mere end en vagt :-) Eva vil være den gennemgående og har styr på hvad der skal laves, så man skal bare møde op og være klar på at give en hånd.
Sidst, men ikke mindst har vi brug for to voksne der lige bliver og rydder det sidste op når de sidste ryttere har forladt lejren. Dette melder man sig også til inde under Frivillighed - > Ridelejr 2023 :-)
Du kan læse informationsbrevet HER som også er sendt ud til jer på mail.